Velkomst

Opdateret evalueringsbrev


Kære venner.

Hjertelig velkommen til en ny sæson i KLUC vinklub.
Det er i år 25 år siden, klubben startede. Det vil blive markeret på forskellig vis i løbet af året.
Vi startede allerede i efteråret 2011 med flere jubilæumstilbud, og der er også nogle i dette katalog.
Vi håber vinsmagningerne i marts vil blive festlige og hyggelige, ikke mindst i kraft af, at der kommer ikke mindre end 6 repræsentanter for leverandørerne.

Som I kan se, så er der kommet flere nye vine til denne gang. Samtidig er rigtig mange af årgangene skiftet.
Som sædvanligt ved forårets smagninger, vil der være mange vine, som vi ikke har haft mulighed for at smage på, hvorfor vi er nødt til at henvise til det efterfølgende evalueringsbrev.
Priserne er steget lidt i forhold til sidste år.
De fleste leverandører har rigtig fine hjemmesider, som vi kun kan opfordre jer til at besøge. Derfor finder I alle relevante adresser her i kataloget.
Vi kan også anbefale, at man aflægger vores producenter et besøg, hvis man er rundt på vintur. Det har en del medlemmer prøvet, og det med stor succes.

En spændende nyhed denne gang er Tinazzis nyerhvervelse i Puglia, Cantine San Giorgio. Det er første gang, at deres vine, efter overtagelsen, bliver præsenteret ved en vinsmagning.
En anden nyhed er måske knapt så spændende. Chateau de Cugat, som har været klubbens absolutte favorit, er blevet solgt til kinesere. Selv om de nye ejere kraftigt pointerer, at slottet vil blive drevet videre som hidtil, er vi dog noget skeptiske. Nu må vi se. Vi håber, vinenes kvaliteter holder samme niveau som hidtil.

Vi har nu atter åbnet for tilgang af nye medlemmer, idet vi har fået revideret vores medlemsliste.

Som det ses af bestillingslisten, så købes vinene af KLUC vinklub i Tyskland.
Bestillingslisten kan fint sendes til vores danske adresse enten pr. post eller elektronisk via vores hjemmeside.

På gensyn og god fornøjelse, Søs og Klaus-Ulrik Christiansen



For spørgsmål til hjemmesiden kontakt
webmaster@kluc.dk